Hvilket hvalpefoder skal jeg vælge til min hundehvalp?

- og hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?

af: Erik Aalund

Fodring af hvalpe

… er  eksempler på spørgsmål jeg mødes med fra nye hundeejere, der har fornøjelsen af en lille fræk hundehvalp i huset – og det er yderst relevante spørgsmål.

Når en 8 ugers lille hundehvalp indtager sit nye hjem, opstår der helt naturligt mange spørgsmål som nye hundeejere gerne vil have svar på.

Måske er det din første hund der er flyttet ind, eller også er det mange år siden du sidst havde en hundehvalp i huset. 

Der findes stakkevis af gode råd til nye hundeejere, samt 1000vis af ideer og forslag om foder og fodring af hundehvalp, fra venner og bekendte i den allerbedste mening. 

Men hvad er lige rigtig for din hvalp?

Læs med her og få nogle gode råd vedrørende fodring af hundehvalpe. 

Jeg har skrevet en eBog til nye hvalpeejere: Effektive tips til en perfekt start med din hundehvalp. Hent eBogen her. 

Hundehvalpe og hvalpefoder

Hundehvalpe gennemgår en meget stor vækst i dens første leveår.

En mellemstor hund som en labrador, udvikler sig fra at veje få hunderede gram ved fødslen, til at veje mellem 20 og 40 kg som en voksen hund. Skal det sammenlignes med os mennesker, så svarer det til en udvikling på cirka 14 til 16 år.

Væksten er en kombination af arv og genetik, samt at hvalpen får de rigtig næringsstoffer. 

Hvalpefoder har et højere indhold af protein end voksenfoder, som skal sikre at hvalpen får de nødvendige byggesten fra proteinerne, for at at hvalpen kan vokse korrekt med balanceret vækst.

Derfor er det vigtigt at du vælger det rigtige hvalpefoder, så din hvalp får alt det, den har brug for i det første leveår. Det har en stor betydning senere for hundens voksenliv.

Hvalpefoderet er med til at sikre at de nødvendige mineraler og vitaminer er tilstede i en korrekt mængde, i forhold hvalpens udvikling. Ligeledes er energiindholdet (fedt, protein og kulhydrat) vigtigt, for at sikre at væksten sker i den rigtige hastighed for den enkelte hvalp.  

En hundehvalp har brug for mere energi pr. kilo kropsvægt end tilfældet er hos en voksen hund. Det stiller større krav til hvalpefoderet med egenskaber og sammensætninger, der adskiller det fra et voksenfoder til hunde. Et hvalpefoder er mere energitæt end et voksenfoder - det vil sige at hvalpefoderet indeholder flere kalorier end et voksenfoder til hunde.

At tilgodese hvalpens ernæringsmæssige behov er grundlaget for at hunden får et godt og sundt voksenliv.

TIP: Giv hvalpen ro til at spise sin mad. Undgå forstyrrelser fra husets børn eller andre der kan forstyrre hvalpen mens den skal spise sit foder.

Husk altid at have frisk vand stående fremme til hvalpen.

Hvilket hvalpefoder skal jeg vælge til min hundehvalp?

Hvilket foder man skal vælge til sin hvalp og hvor meget foder den skal have dagligt, afhænger af hunderace og hvor stor hunden er som voksen.

Derfor vokser alle hvalpe heller ikke i samme hastighed.

Små hunderacer er hurtigere udviklet end store hunderacer, og selv indenfor samme race, kan der være forskel i perioderne, hvor det vokser mest.

Det er derfor svært at generalisere hundes livsstatus

Store hunderacer er i vækst i en længere periode, end små hunderacer – og de store hunde er derfor “hvalp” i en længere periode, end de små hunde er. Derfor findes der også hvalpefoder til store hunderacer, der er større end en Golden Retriever.

Fejlernæring hos hvalpe

Forkert fodring kan have konsekvenser som for eksempel fejlernæring, fedme og problemer med hundens led senere i dens voksenliv.

Fedme hos hvalpe opstår i langt de fleste tilfælde på grund af overfodring.

Det vil sige at hvalpen får flere kalorier med foderet, end den kan forbrænde. Nogle hvalpe regulerer selv mængden ved at de ikke vil spise al maden de får serveret, mens andre spiser op hver gang, selv om de dermed får for mange kalorier - og med tiden bliver overvægtige.

Så - pas på at du ikke overfodre din hvalp.


Fodertilskud til hvalpe

Vælger du et godt fuldkost foder til hvalp, er det ikke nødvendige med forskellige fodertilskud, da alle vigtige mineraler og vitaminer får hvalpen via sit foder.

Labradorhvalp 6 uger gammel

Fodring af hvalpe under 8 uger - hos opdrætteren

Mange opdrættere fodrer deres drægtige tæve med hvalpefoder, allerede et stykke tid før dens hvalpene fødes. Det gør de for at give tæven ekstra energi fra et proteinholdigt hvalpefoder, i den sidste del af drægtigheden.

Når hvalpene er født og skal die, vil modermælken også indeholde de vitaminer og mineraler, som hvalpefoderet indeholder. Det er selvfølgelig vigtigt at det er det samme hvalpefoder, som hvalpene senere skal fodres med i deres opvækst til voksne hunde.

En nyfødt hundehvalpe dier hos sin mor så snart den er født.

Hvornår skal hvalpe have fast føde? - Efter cirka en 3 til 4 uger, begynder hvalpene at spise et rigtigt hvalpefoder – typisk et tørkost foder – opblødt op i lunken vand.

Er der tale om et stort kuld hvalpe, eller hvis der er enkelte hvalpe i kuldet, der har svært ved at tage næring fra moderen til sig, kan opdrætteren vælge at give hvalpene et ekstra tilskud, i form af mælkeerstatning.

Når hvalpene begynder at spise et tørkost hvalpefoder, vil de i mindre grad have brug for at die hos deres mor – men fortsætter selvfølgelig gerne, hvis de kan komme afsted med det.

Når hvalpene flytter ud til deres nye familier som otte uger gamle, kan de klare sig helt uden deres mor.


Hvordan skal jeg fodre min hundehvalp?

Hvor tit skal jeg fodre min hundehvalp??

Når du henter din hvalp hos opdrætteren, så er det en god idé at få lidt foder med, af det samme foder som hvalpen har spist der. 

Foderet fra opdrætteren er velkendt for hvalpen og ønsker du at skifte til et andet foder, er det en god idé at skifte til det nye foder over 5 til 7 dage, så hvalpens sarte mave langsomt vænner sig til det nye foder. Du bør ikke begynde skiftet til det nye foder før efter et par dages tid, så hvalpen har tid til at falde til i dens nye omgivelser. Læs mere her om hvordan du skifter til et nyt hundefoder.

I de første måneder efter du har fået hvalpen, kan du fordele mængden af foder over 3 til 4 gange dagligt hvis muligt. Når hvalpen er mellem 4 til 6 måneder kan du godt nøjes med at fodre den 2 til 3 gange dagligt. 

Hos os er fodringen fordelt således.

Hvalpe under 5 måneder

  • Morgen kl. 07:00
  • Formiddag kl. 11:00
  • Eftermiddag kl 15:00
  • Aften kl. 19:00

Hvalpe fra 5 til 12 måneder

  • Morgen kl. 07:00
  • Frokost kl. 12:00
  • Aften kl 18:00

Voksne hunde

  • Morgen kl. 07:00
  • Eftermiddag kl 17:00 (aften kan variere meget i forhold træning af hunden og evt. andre aktiviteter, som gør at hunden får senere aftenmad).

En del hvalpeejere fodrer deres hvalp senere på aftenen end kl 18:00

– og det er der bestemt heller ikke er noget forkert i.

Vores erfaring er dog, at jo tidligere hvalpen fodres om aftenen, desto hurtigere kan den klare hele natten, uden at skulle ud – eller for den sags skyld – har et lille “uheld” indenfor.

 

Sørg for at fodre den på faste tidspunkter for at skabe en rutine og du må ikke lade hvalpens foder stå fremme hele dagen. 

Den skal lære at den skal spise, når du stille foderskålen frem til den. 

Så fjern skålen efter 10 til 15 minutters tid hvis den ikke har spist, eller er i gang med at spise sit foder.

Så lærer den hurtigt at spise sit foder, når det er tid til mad. 

Hvor meget foder skal min hundehvalp have dagligt?

Hvor mange gram foder din hundehvalp skal have dagligt, afhænger af hvilken hunderace der er tale om, og selvfølgelig også hvilket hvalpefoder du fodre med. 

Som udgangspunkt kan du bruge vejledningen bag på fodersækken, til en begyndelse.

Du skal dog være opmærksom på at vejledningen bag på sækken eller på leverandørens hjemmeside kun er vejledende, og derfor skal du holde øje med hvalpens vægt, og se om den ser for tynd eller for tyk ud. 

Er du i tvivl om hvalpen får den rigtige fodermængde, så kontakt din dyrlæge eller der hvor du køber hundefoder. Du kan også lade andre se hvalpen, som opdrætteren eller når du er til vaccination hos dyrlægen.

Hvor mange gram hvalpefoder spiser en hundehvalp om dagen?

Hvalpes appetit kan godt variere fra dag til dag.

Det er ikke unormalt at den ikke går til foderet med samme lyst, alle dage. Det er heller ikke unormalt at der kan være perioder, hvor hvalpen ikke spiser al den mad, du har sat frem til den.

Når du skal vurderer hvilken mængde hvalpemad din hundehvalpe skal have, så HUSK at hvis du giver din hund godbidder eller andre snacks mellem måltiderne, skal du tage højde for det, når du fodre hvalpen. Det kan være en god idé at afmåle dagens ration af foder (hvor mange gram den skal have), og bruge dele af dette, som godbidder.

Opdrættere og foderproducenter anbefaler at fodre hvalpen med et hvalpefoder, indtil til den er godt ét år. 

Ved de fleste hvalpefoder og deres fodrevejledninger, skal der tages udgangspunkt i voksenvægten af hvalpens race.

Eksempel: En 16 ugers labrador hvalp (voksenvægt cirka 30 kilo) skal have cirka 289 gram First Buddy hvalpefoder eller 220 gram Sportsman’s Pride hvalpefoder. Dette er kun vejledende og det kan sagtens være at din hund skal have mere eller mindre at spise.

Eksempel på en fodrevejledning

Her ser du et eksempel på en fodrevejledning for Sportsman’s Pride Puppy - og hvor du kan se hvor mange gram en hundehvalp om dagen. 


Min hund er for tyk - Overvægt hos hunde

En overvægtig hvalp kan overbelaste sine endnu ikke færdigudviklede knogler og løber ydermere en risiko for at blive overvægtig som voksen hund.  

Husk at fodrevejledningen – kun er vejledende.

Det er mindst lige så vigtigt at kigge på hvalpen.

  • Hvordan ser den ud?
  • Er den for tynd eller for tyk?

… og så justere mængden af hvalpefoder efter dette.

Er du i tvivl om hvalpen er for tynd (eller tyk)?

En hurtig måde er at du gerne må kunne mærke hvalpens riben, når du sætter hænderne på hver sin side af brystkassen - men du skal ikke kunne se ribenene.

Lad eventuel din opdrætteren eller dyrlæge se hvalpen, hvis du er i tvivl.

Skal jeg skifte foder til min hvalp engang imellem?

Hunde (og hundehvalpe) har ikke brug for variation når det gælder dens foder. En hund kan sagtens spise det samme foder hver gang og hver dag. 

Du behøver altså ikke at skifte foder en gang i mellem, fordi du synes at at det er synd for hvalpen (og den voksne hund), at den altid får det samme foder.

Husk altid at have frisk vand stående fremme til hvalpen.


Skal der vand henover hvalpefoderet?

Det er en smagssag om der skal vand henover foderet til sin hvalp.

Når hvalpen er lille er det en god idé at sætte foderet i blød i god tid, før fodringen, da det er lettere for hvalpens sarte mave, at fordøje foderet. 

Jo ældre den bliver, kan den godt spise foderet tørt, men jeg anbefaler altid at komme vand henover foderet, lige inden hvalpen skal spise. 

Hvor længe skal hvalpens foder blødes op? - Det afhænger lidt af hvilket fodermærke der er Tak for henvendelsen.le om, men generelt for tørfodder, vil jeg anbefale at sætte det i blød i håndlunken vand i cirka 30 minutter for hvalpen skal fodres. 

Hvor længe skal min hundehvalp have opblødt mad? - Generelt skal hvalpens mad sættes i blød indtil hundehvalpen har fået sine blivende tænker, men du kan sagtens vælge at gøre det i en længere periode. 

Dette gør vi til alle vores hunde - både hvalpe og voksne hunde. Dels sikre vi at hvalpen og de voksne hunde får tilstrækkelig væske til fordøjelsen og derudover dufter foderet bedre og er derfor mere indbydende for hundene.



Hvornår må min hvalp få voksenfoder?

Behovet for øget protein og kalorier er ikke længere nødvendig, når hvalpen er fuldt udvokset. Muskler og knogler har ikke samme behov for energi længere, og det er derfor tid til at skifte foderet ud med et fuldkost foder til voksne hunde.

Små hunderacer færdig udvikles hurtigere end store hunderacer. 

Er der tale om små hunde og hunde i mellemklassen op til cirka 30 til 35 kilo voksenvægt, er de færdig udvokset når de er cirka 10 til 12 måneder, mens store hunderacer som er større end cirka 40 kilo, først er færdig udvokset når de er cirka 18 til 20 måneder.

En hundehvalp tager ikke skade af at få hvalpefoder i lidt længere tid end den egentlig har behov for, men på grund af hvalpefoderet store kalorieindhold, har de har en større tendens til at tage på i vægt, hvilket de helst ikke må.

Hvor længe skal du fodre din hvalp med hvalpefoder?

  • Lille / mini størrelse hunde
    Hvis du har en lille hund (lille hunderace, voksenvægt cirka 5 til 10 kilo), vil den være hvalp og have brug for hvalpefoder, indtil den er cirka 8 til 10 måneder gammel. 
  • Mellem størrelse hunde
    Har du en mellemstor hund (mellemstor hunderace, voksenvægt cirka 10 til 30 kilo) vil den være hvalp indtil den er cirka 12 måneder gammel. 
  • Stor hunderace
    Er du hundeejer til en stor hund som er større end Golden Retriever og med en voksen vægt fra cirka 30 til 35 kilo, vil den være hvalp, og stadig være i vækst, indtil den er cirka 1,5 til 2 år gammel.

Skift fra hvalpefoder til voksenfoder

Når hvalpen er omkring et 1 gammel, kan du begynde at fodre med et voksenfoder.

Det en god ide langsomt at tilvænne hunden til det nye foder, ellers kan du risikere, at den får dårlig mave.

Bland voksenfodret med hvalpefoderet over en periode, således at blandingen langsomt indeholder mere og mere voksenfoder.

  • Først blandes 1/3 af det nye foder, med 2/3 af det gamle foder.
  • Derefter blandes 1/2 af det nye foder, med 1/2 af det gamle foder.
  • Til sidst blandes 2/3 af det nye foder, med 1/3 af det gamle foder.

Overgangen til de nye foder børe vare ca. 5 til 7 dage. På den måde sikre du at hundens mave vænner sig til det nye foder, og undgår maveproblemer.

Læs mere om foderskift: Sådan skifter du hundefoder – undgå dårlig mave


Hvad spiser hundehvalpe?

Det hvalpefoder som hvalpene fodres op på i perioden op til de er 8 uger gamle (inden du henter hvalpen) - er opdrætterens valg.

Opdrætteren vælger omhyggeligt et hvalpefoder, som ud sine tidligere erfaringer ved, at giver hvalpene den helt rigtige vækst i det første leveår.

Det er også derfor en rigtig god ide at man som hvalpekøber, fortsætter med at fodre hvalpen med det samme hvalpefoder som opdrætteren har brugt og anbefaler - indtil hvalpen er omkring et år gammel.

Ønsker du at skifte til et andet hvalpefoder, kan du også gøre det.

Men vent med at gøre det, til hvalpen har været hos dig i en til to uger. Så er den faldt til og kan bedre klare et foderskift. 

For at skåne hvalpens sarte mave, bør du skifte gradvist til det nye foder, over en periode på cirka 5 til 7 dage. 

Se Gilpas udvalg af muligheder indenfor hvalpefoder fra Sportsman’s Pride, First Buddy og ProBiotic LIVE

Min hundehvalp vil ikke spise sit foder

Mange vil oplever at deres hundehvalp ikke spiser i perioder.

Ingen grund til panik.

Hvalpes kaloriebehov og energibehov kan variere igennem dens vækstperiode og derfor også hvalpens behov for at spise. 

Det er vigtigt at du ikke fodre hvalpen med andre ting i løbet af dagen, specielt hvis den ikke rigtig vil spise sit foder.

En enkelte frikadelle kan hurtig gøre det ud for dagens kaloriebehov, hvilket betyder at hvalpen måske ikke har lyst til sit foder, eller hvad der er endnu værre, at den bliver overvægtig med tiden.

Lad være med at give din hvalp menneskeføde. Den har meget bedre med at nøjes med sit hvalpefoder. 

Giver du hvalpen godbidder i løbet af dagen, så husk at modregne det i forhold til dagens foderration.

Hvis hvalpen ikke spiser så fjern dens foder efter cirka 10 minutters tid - og giv den ikke noget før at spise næste fodringstidspunkt. Efterhånden skal den nok blive så sulten at den gerne vil spise igen.

HUSK at det er dig der bestemmer hvad hvalpen skal spise - og ikke omvendt.

Giv hvalpen ro til at spise sin mad. Undgå forstyrrelser fra husets børn eller andre der kan forstyrre hvalpen.

Du kan prøve at få hvalpen til at spise sit foder, mens I leger.

Spred foderet ud på gulvet eller græsplænen og lad hvalpen finde og spise foderpillerne.

Du kan også bruge aktivitetslege som en Buster Cube eller et legetøj fra Nina Ottosson, som du kan se på videoen her nedenfor.

Læs artiklen "Hvad skal jeg gøre for at få min hund til at spise igen?" for flere tips til hvordan du får hunden til at spise sit foder igen.

Hvorfor hikker min hvalp?

Mange oplever at deres hvalp hikker, og tit er det efter de har spist deres hvalpefoder.

Det aftager som regel jo ældre hvalpen bliver. 

Når hvalpen (og andre) hikker, er det sammentræninger i mellemgulvet og er ikke spor farligt.

Som skrevet så oplever jeg ar det ofte kommer efter hvalpen har spist og har maven godt fyld med foder. 

Der kan også være andre årsager som for eksempel at hvalpen kan have orm.

Derfor et det vigtigt at du holder øje med hvalpen og hvis hikken fortsætter i en længere periode, at du tager kontakt til din dyrlæge, med henblik på udredning om, det hvalpen kan have orm.

Du kan også selv holde lidt øje med dens afføring. I nogle tilfælde kan man se ormene i afførringen.  

Gilpa – Hundefoder og kattemad

Hos Gilpa har vi et stort udvalg af tørfoder til både hunde og katte. Du finder hundefoder til alle slags hunde og alle racer.

Kik forbi webshoppen og har du brug for rådgivning, er du meget velkommen til at tage fat i os på 75264400 eller kundeservice@gilpa.dk 

Tag endelig fat i mig, hvis du har brug for yderligere hjælp/information.

Held og lykke med din hvalp.

Erik Aalund
Gilpa – Hundefoder & Kattemad

Erik fra Gilpa med labradoren Scott

Vil du være med i lodtrækning om gratis foder, så trækker vi lod hver måned. Tilmeld dig vorres e-mails her.

e-mærket logo