Hydrolyseret foder vs. novel protein: sådan vælger du ved foderallergi

Kløe, røde poter, tilbagevendende øreproblemer eller en mave, der aldrig helt falder til ro, får mange hundeejere til at tænke: “Det må være foderet.” Nogle gange har man ret. Andre gange handler det om miljøallergi, parasitter eller hudinfektioner, der kører parallelt.

Når dyrlægen mistænker foderallergi (eller foderudløst overfølsomhed), ender man typisk ved det samme værktøj: en elimineringsdiæt i flere uger, efterfulgt af en kontrolleret provokation. Her opstår det klassiske valg: hydrolyseret foder eller foder med “novel protein” (en proteinkilde hunden ikke har fået før).

Hvad der egentlig menes med foderallergi

Foderallergi er oftest en immunreaktion mod proteiner i foderet. Det ses hyppigt som hudsymptomer, men mave-tarmtegn kan fylde lige så meget.

Det, der kan snyde, er timingen. Nogle hunde reagerer hurtigt, mens andre får mere diffuse og svingende tegn, som let kan forveksles med “sart mave”, sæsonkløe eller stress.

Hydrolyseret hundefoder: proteiner gjort “usynlige”

Hydrolyseret foder er lavet med proteiner, der er brudt ned til meget små stykker (peptider) eller helt til aminosyrer. Pointen er enkel: immunforsvaret genkender typisk ikke de små fragmenter på samme måde som et helt protein.

I praksis bruges hydrolyserede diæter ofte, når man vil minimere risikoen for reaktion, uden at man behøver kende hundens fulde fodrehistorik ned i detaljen. Det kan være en stor fordel, hvis hunden har prøvet “alt muligt” gennem årene, eller hvis der er flere personer i husstanden, som kan komme til at give “små ekstra ting”.

Et hydrolyseret foder er samtidig som regel et komplet fuldfoder, så man undgår at stå med en hjemmelavet plan, der på sigt kan blive ubalanceret, hvis den ikke er lagt meget præcist.

Novel protein: nyt for hunden, ikke magisk i sig selv

“Novel protein” betyder bare, at proteinkilden er ny for den enkelte hund. Det kan være and, kanin, vildt eller en fisketype, hunden aldrig før har fået.

Det gør ikke proteinet “hypoallergent” i sig selv. Det gør det bare mindre sandsynligt, at hunden allerede har lavet antistoffer mod det.

Novel protein kan være et rigtig fint valg, når man har god styr på historikken: Hvad har hunden fået som hvalp, hvad har der været i godbidderne, hvilke tyggeben er blevet brugt, og hvad gemmer sig i “smag” og “animalske biprodukter” i tidligere foder?

Her er appetit ofte en fordel. Mange hunde spiser novel-protein-foder med stor lyst, fordi det smager og dufter “rigtigt” af kød, mens nogle hydrolyserede produkter kan virke mindre attraktive.

Hvorfor de to metoder virker: en kort forklaring uden tungt sprog

Ved klassisk foderallergi spiller IgE ofte en rolle. Kroppen har “husket” et bestemt protein. Når hunden spiser det igen, kan immunsystemet reagere, og der frigives signalstoffer, som giver kløe, rødme, ørebesvær eller maveproblemer.

Hydrolyseret foder går efter at gøre protein-stykkerne så små, at de ikke kan udløse den samme IgE-reaktion.

Novel protein går efter at vælge et protein, som hunden ikke tidligere har mødt, så der (forhåbentlig) ikke ligger et beredskab klar.

Der findes undtagelser. Nogle hunde kan reagere på bestemte peptidstørrelser, og nogle kan have mere T-celle-prægede reaktioner. Det er en af grundene til, at elimineringsdiæten skal være konsekvent og lang nok.

Hvornår giver det bedst mening at vælge hvad?

Valget handler sjældent om “hvad der er bedst” generelt. Det handler om risiko, realisme i hverdagen og hvor sikkert man vil teste.

En praktisk tommelfingerregel er: Jo mere usikkerhed i historikken og jo mere komplekse symptomer, desto mere oplagt er hydrolyseret diæt som første test.

Omvendt kan en velvalgt novel-protein-diæt fungere rigtig godt, når man kan dokumentere, at proteinet faktisk er nyt, og når man kan holde forsøget rent uden uheld.

Nedenfor er en oversigt, der samler de vigtigste forskelle.

Sådan gennemfører du en elimineringsdiæt, så du kan stole på resultatet

Det er fristende at “gøre det cirka”. Problemet er, at et cirka-forsøg ofte ender med et cirka-svar, og så har man brugt 8 til 12 uger uden at blive klogere.

En stram protokol er kedelig, men effektiv. De fleste dyrlæger anbefaler minimum 8 uger, og nogle hunde skal bruge længere tid, før huden falder helt til ro.

Før du går i gang, kan det hjælpe at tænke det som et projekt med klare regler:

1. Vælg én diæt (hydrolyseret eller novel protein) og hold den 100%
2. Ingen andre proteiner: ingen godbidder, ingen tyggeben, ingen rester
3. Tjek alt “ekstra”: tandpasta, piller med smag, tyggetabletter og lignende
4. Skriv ned uge for uge: kløe, hud, ører, afføring, prutter, opkast
5. Når hunden er stabil: provokér kontrolleret med tidligere foder eller enkelt-ingredienser efter dyrlægens plan

Det lyder firkantet, fordi det er firkantet.

De klassiske steder, hvor det går galt

Selv små mængder kan være nok til at holde symptomerne i gang, så man tror, at diæten “ikke virker”. I praksis er det ofte hverdagsuheld, ikke selve foderet, der vælter forsøget.

Det kan være en god idé at lave en “husstandsaftale”, så alle ved, hvad der gælder.

Typiske faldgruber er:

• Godbidder og tyggeting: selv “små træningssnacks” tæller som mad
• Smagsstoffer: “natural flavor” og lignende kan indeholde proteinrester
• Krydskontakt i skåle: vask grundigt, og undgå at blande i samme opbevaringsspand
• Børnenes mad: en tabt leverpostejsmad er også en provokation
• Flere fodertyper: skift ikke variant halvvejs, medmindre dyrlægen beder om det

Når appetitten driller: få hunden i mål uden at ødelægge forsøget

Nogle hunde går lige på en novel-protein-diæt, mens de stejler på hydrolyseret foder. Andre er omvendt. Hvis hunden ikke spiser nok, får du et nyt problem, og det kan presse dig til hurtige løsninger.

Det vigtigste er, at løsningen ikke introducerer nye ingredienser.

Aftal med dyrlægen, hvad du må gøre for at øge lysten: serveringsrutiner, opblødning, temperatur på foderet, og om du må bruge en lille mængde af samme diæt som “topper” (våd-udgave af samme linje, hvis den findes). Det er ofte bedre end at falde tilbage til “bare lidt kylling”.

Hvad betyder ingrediensliste og kvalitet, når du vælger novel protein?

Novel protein lyder simpelt, men markedet kan være rodet. Nogle produkter markedsføres som “limited ingredient”, uden at de nødvendigvis er lavet med samme stringens som et foder designet til eliminationsdiæt.

Hvis du vil bruge novel protein til udredning, er der især to ting, der betyder noget: at proteinet faktisk er nyt for hunden, og at foderet ikke er “forurenet” med andre proteiner.

Det er også her, en grundig foderdagbog giver værdi. And og kanin kan være gode kandidater for mange, men kun hvis hunden ikke allerede har fået dem i foder, godbidder eller som “skjult” ingrediens.

Hos en foderspecialist kan man ofte få hjælp til at få overblik over hundens historik og vælge en strategi, der passer til både symptomer og hverdag. Nogle foretrækker et glutenfrit foder med én tydelig proteinkilde til daglig brug, når først man ved, hvad hunden kan tåle, mens andre bliver på en mere terapeutisk løsning over længere tid. Det afhænger af hunden og af, hvor stabil den bliver.

Hvad kan du forvente uge for uge?

Det er normalt, at de første uger føles lange. Kløe falder ikke altid lineært, og hud har sin egen “hukommelse”, især hvis hunden har slikket og kradset længe.

Mange ser en ændring inden for den første måned, men det er ofte fra uge 6 til 8, at billedet bliver tydeligt. Ved mave-tarmtegn kan der komme ro tidligere, men igen: det svinger.

Tegn, der ofte peger i den rigtige retning, er:

• Mere ro om natten
• Mindre slik på poter
• Fastere afføring
• Færre øreudbrud
• Mindre rødme i lyske og armhuler

Hvis der slet ingen ændring er efter en ordentligt gennemført periode, er næste skridt typisk at tale med dyrlægen om, hvorvidt det er den rigtige diæt, den rigtige varighed, eller om årsagen skal findes et andet sted.

Når du har et resultat, starter den vigtige del: provokationen

En elimineringsdiæt fortæller dig, om hunden får det bedre på en kontrolleret kost. Provokationen fortæller dig, om det var foderet, der var årsagen.

Det er også her, man undgår at ende med en unødigt stram kost for evigt.

Provokation bør ske planlagt og enkeltvis, så du kan se, hvad der udløser symptomer. Nogle vælger at blive på den diæt, der virker, og kun teste de ingredienser, de savner mest i hverdagen. Andre vil gerne kortlægge flere proteiner for at få flere muligheder senere.

Hvis du vil gøre det nemt i dagligdagen bagefter, kan et fast leveringsabonnement og et snævert, gennemtestet sortiment give ro, fordi du ikke hele tiden fristes af nye varianter. Og hvis du er i tvivl om, hvor “rent” et foder er til et forsøg, kan det være en hjælp at vælge produkter, hvor der generelt er fokus på kvalitet, tydelige ingredienser og rådgivning, så du ikke står alene med gætterierne.