Pelspleje hund

 
Pelspleje er en vigtig del af rutinerne som hundeejer. En sund og smuk pels afspejler nemlig som oftest din hunds generelle sundhed og trivsel. 

Pelspleje handler både om at børste hundens pels regelmæssigt, pleje den indefra med gode olier og vaske den med en hundeshampoo tilpasset hundens pelstype. Nogle hunderacer kræver naturligvis mere pelspleje end andre, men her hos Gilpa kan du finde gode råd, vejledning og produkter til de fleste hundes behov. 

Nedenfor kan du se vores forskellige pelspleje-produkter, der hjælper din hund til at få en sund, smuk og glansfuld pels. 

Læs mere nedenfor

Læs mere

Produkter

Pleje af hundens pels

Pelspleje er sjældent det første, man tænker på, når man anskaffer sig en hund. Men en hunds pels kræver næsten altid en eller anden form for pleje, uanset hvilken race, der er tale om. Pelspleje kan bestå i at vaske, børste, strigle eller fjerne filtrede knuder i pelsen. En smuk og glansfuld pels kommer ikke kun af god pelspleje, men også af et godt og sundt hundefoder eller tilskud med alle de nødvendige vitaminer og mineraler. 

Du finder her på siden hundebørster til at børste hundens pels jævnligt. Vi har både pigbørster til langhårede hunde, carder (børster) til alle typer af pels og en massage gummibørste, der giver din hund velvære samtidig med, at den fjerner løse hår. Du finder også hundeshampoo, hvalpeshampoo, balsam og tilskudsprodukter og olier med omega 3, som plejer din hunds pels indefra. 

God pelspleje afhænger af hunderace

Mængden af pelspleje afhænger af, hvilken race din hund er. Er din hund langhåret, kræver den typisk mere pleje og grooming end en korthåret race. En lang pels er mere tilbøjelig til at filtre og få snavs og skidt i pelsen, som skal vaskes ud og børstes. 

Nogle hunde fælder i perioder rigtig meget – andre fælder hele året. Her er det en god ide med en ugentlig børstning, så du kan komme hundens fælden i forkøbet. Andre hunde har en pels, som mere eller mindre passer sig selv og kun behøver børstning efter behov. 

Det er en god ide at vænne hunden til at blive børstet fra den er hvalp. Så vil den med større sandsynlighed nyde at blive børstet med jævne mellemrum. Med til hundens pleje hører også pleje af poter og klipning af hundens negle.

En sund pels begynder med en sund kost

Har din hund en mat og kedelig pels? Lider din hund af kløe og skæl som følge af tør pels? Så er det en god ide at give et tilskud af vegetabilsk olie eller fiskeolie, som indeholder Omega 3. 

Omega 3 indeholder en masse sunde fedtsyrer, der er essentielle for fugtigheden i hudceller og hårsække. Tilskuddet kan gives dagligt sammen med hundens foder og bidrager til en blød, skinnende og sund pels. 

Hos Gilpa forhandler vi KW ørredolie fra danske ørreder, der er opdrættet i rent dansk grundvand uden forurening. Ønsker du et plantebaseret alternativ, forhandler vi en 100% vegetabilsk Omega 3 olie med Vitamin E antioxidanter. Se begge tilskud målrettet pelspleje her på siden eller se hele vores udvalg af tilskud med Omega 3.

e-mærket logo