Glutenfrit hundefoder – uden hvede, byg og havre
Erik Aalund
Ejer, Gilpa hundefoder og kattemad
Her finder du vores glutenfri hundefoder. Foderet er uden hvede, byg og havre, og det passer godt til hunde med sart mave eller hunde, der ikke tåler gluten.
First Buddy er vores eget foder med and og kanin. Det er udviklet til sensitive hunde og produceres i Ølgod. Omkring 80 % af proteinet kommer fra kød – det varierer lidt mellem Puppy, Adult, Senior & Light og High Energy. Foderet indeholder også omega 3 fra vildlaks.
ProBiotic LIVE har levende mælkesyrebakterier, som støtter fordøjelsen.
Sportsman's Pride har foder til alle aldre – fra hvalp til aktive jagthunde.
OBS: Produkterne indeholder ikke hvede, byg eller havre, men er ikke 100 % kornfrie, da de indeholder ris og flere varianter også majs. Hundefoderprodukterne er altså glutenfri, men ikke 100 % kornfrie.
Læs mereProdukter
Glutenfrit eller kornfrit – hvad er forskellen?
Gluten findes i hvede, byg og rug. Glutenfrit hundefoder er uden de kornsorter.
Hvis et foder skal være 100 % kornfrit, skal det også være uden ris og majs. I stedet bruges fx kartofler, ærter eller bønner.
Vores foder er glutenfrit, men ikke 100 % kornfrit. Det indeholder ris, og flere varianter også majs.
Ifølge eksperterne er det typisk hvede, hunde reagerer på, hvis de reagerer på korn. De fleste har derfor ingen problemer med ris eller majs, og et glutenfrit foder er et godt sted at starte.
Læs mere i vores artikel om glutenfri eller kornfri hundefoder.
Hvornår er glutenfrit hundefoder et godt valg?
Glutenfrit foder er et godt valg til hunde med sart mave, løs afføring eller hunde, der ikke tåler hvede.
Har din hund vedvarende maveproblemer eller meget kløe, så tal med dyrlægen. Læs også om skånefoder til hunde med sart mave.
Glutenfrit hundefoder til alle aldre
Hvalp >> First Buddy Puppy, Sportsman's Pride Puppy eller ProBiotic LIVE Puppy
Voksen hund >> ProBiotic LIVE Adult med laks, Sportsman’s Pride eller First Buddy Adult
Små hunderacer >> ProBiotic LIVE Adult MINI med laks
Aktive hunde og jagthunde >> Sportsman's Pride Professional eller First Buddy Adult High Energy
Ældre hunde >> First Buddy Senior & Light, Sportsman's Pride Senior Light (Lysblå) eller ProBiotic LIVE Senior eller Overvægtig.
Er du i tvivl om, hvad din hund kan lide, så bestil en foderprøve.
Sådan skifter du til glutenfrit foder
Skift gradvist over 7-10 dage. Bland lidt af det nye foder i det gamle, og øg mængden dag for dag. Læs mere om hvordan du skifter hundefoder.
Hundefoder med eller uden korn? Det siger fagfolkene
Tilhængere af foder uden korn mener, at hunde har samme behov som ulven: mest kød og lidt grønt.
Dyrlæger peger på, at hunden gennem tiden har tilpasset sig livet med mennesker. I modsætning til ulven har hunden de enzymer, der skal til for at fordøje stivelse fra korn.
Det vigtigste er derfor, at foderet passer til din hund – ikke om der står kornfrit på posen.
Har du spørgsmål?
Er du i tvivl om, hvilket foder der passer til din hund, er du altid meget velkommen til at ringe til mig på 75 26 44 00 eller skrive til kundeservice@gilpa.dk.































