Mind hund har dårlig ånde - hvad kan jeg gøre?
Erik Aalund, Indehaver af Gilpa
Hos Gilpa ved vi, at din hund er en del af familien. Derfor er det også naturligt at bekymre sig, når noget ikke er, som det plejer – og dårlig ånde hos hunde er ingen undtagelse.Det er ikke særligt rart og på sigt kan det medføre problemer for hunden.
Det er nemt at affeje det som en normal del af at have hund, men dårlig ånde kan være et tegn på underliggende problemer, der kræver din opmærksomhed. Som erfarne hundeejere siden slutningen af 90'erne, med med min hustrru og jeg ved roret, har vi set mange tilfælde af dprlig ånde, både balndt vores egne hunde, og blandt vores kunders hunde. Jeg vil i denne artikle guide dig gennem flere af årsagerne til dårlig ånde hos hunde og, vigtigst af alt, hvordan du kan afhjælpe det.
De typiske årsager til, hvorfor din hund får dårlig ånde
Dårlig ånde hos hunde opstår sjældent uden grund. De mest almindelige årsager er relateret til tændernes og mundens sundhed. Bakterier trives i mundhulen, især omkring tandsten og tandkødsranden. Disse bakterier producerer svovlgasser, som er det, der giver den ubehagelige lugt.
Tandproblemer er den hyppigste årsag til dårlig ånde
Langt de fleste tilfælde af dårlig ånde hos hunde skyldes ophobning af plak og tandsten.
Plak er en blød film af bakterier, der konstant dannes på tænderne. Hvis plakken ikke fjernes regelmæssigt, forkalkes den og bliver til hård tandsten. Fuldstændig som hos os mennersker.
Tandsten danner en overflade, hvor endnu flere bakterier kan sætte sig fast, og så har vi problemerne som kan medføre:
- Tandkødsbetændelse (gingivitis): Tandkødet bliver rødt, hævet og bløder let. og som kan medføre dårlig ånde.
- Parodontitis: Hvis tandkødsbetændelsen får lov at udvikle sig, kan det sprede sig til de dybere strukturer omkring tanden og nedbryde kæbebenet. Dette er smertefuldt og kan føre dårlig ånde og til tab af tænder.
- Karies (huller i tænderne): Selvom det er mindre almindeligt hos hunde end hos mennesker, kan hunde også få huller, der kan forårsage smerte og dårlig ånde.
Det er vigtigt at bemærke, at smerter fra tænder og tandkød ofte er svære at opdage hos hunde, da de instinktivt forsøger at skjule tegn på ubehag. Derfor er din opmærksomhed på dårlig ånde hos hunde så vigtig.
Andre årsager til dårlig ånde hos hunde
Selvom tandproblemer er den primære årsag, kan dårlig ånde også være et signal om andre sundhedsmæssige problemer. Det er vigtigt at overveje dem, især hvis mundhygiejnen er god, og den dårlige ånde fortsætter:
- Fordøjelsesproblemer: Problemer med fordøjelse af hundens mad. kan føre til gasdannelse og fermentering, der kan medføre dårlig ånde. At vælge det rette foder, der støtter op om en sund tarmflora, kan gøre en stor forskel. Vores eget glutenfri hundefoder, First Buddy, lavet med and og kanin, er et eksempel på et skånsomt foder, der er velegnet til sensitive hunde. Det samme er gældende for eksempelvis ProBiotic LIVE og Sportsman’s Pride. Derudover har vi også fodertilskud, der kan støtte hundes fordøjelse.
- Nyre- eller leversygdomme: I mere alvorlige tilfælde kan dårlig ånde være et symptom på alvorlig organ dysfunktion. En stærk ammoniakagtig lugt kan indikere nyreproblemer, mens en muggen eller sødlig lugt kan tyde på leverproblemer.
- Diabetes: En sødlig, frugtagtig ånde kan være et tegn på ubehandlet diabetes.
- Fremmedlegemer: Noget, der sidder fast i hundens mund, mellem tænderne eller i svælget, kan rådne og forårsage en dårlig lugt og muligvis infektion.
- Dårlig kost: Foder af lav kvalitet med mange fyldstoffer eller foder, der ikke passer til din hunds fordøjelse, kan også bidrage til dårlig ånde.
Hvis du er i tvivl om årsagen til din hunds dårlige ånde, eller hvis det pludseligt opstår og er vedvarende, anbefaler vi altid at kontakte din dyrlæge for en grundig undersøgelse. En tidlig diagnose kan spare din hund for unødvendig smerte og dig for større bekymringer.
Derfor er det vigtigt at du ser dårlig ånde som et symptom på at der kan være noget galt med din hund.
Forebyggelse og behandling af dårlig ånde hos hunde
Den gode nyhed er, at dårlig ånde hos hunde ofte kan forebygges eller behandles effektivt. Løsningen er en kombination af regelmæssig mundhygiejne, den rette kost og eventuelt supplerende fodertilskud.
Tandbørstning – det mest effektive våben
Ligesom hos mennesker er daglig tandbørstning den mest effektive metode til at fjerne plak og forebygge tandsten.
Hvis din hund ikke er vant til det, skal du introducere tandbørstning gradvist og med positiv forstærkning. Vi har et udvalg af tandplejeprodukter til hunde, der kan hjælpe dig i gang. Start med en blød børste og en speciel hundetandpasta (brug aldrig mennesketandpasta, da den indeholder stoffer, der er giftige for hunde).
Se vores trin-for-ting guide til, hvordan du børste din hunds tænder.
Det rette foder og dårlig ånde hund
Hundens foder kan også spille en afgørende rolle for din hunds generelle sundhed, og herunder mundhygiejnen. Hos Gilpa har vi et bredt udvalg af hundefoder af høj kvalitet, der er med til at bidrage din hunds sundhed.
Vi tilbyder bl.a. mærker som Gilpa-Hundefoder, First Buddy, Sportsmans Pride, ProBiotic LIVE, Dr. John og Arkwrights, som alle er produceret efter europæiske og danske standarder, er GMO-fri og uden tilsætningsstoffer og uden kunstige konserveringsmidler. Vi har glutenfri og hypoallergenic foder, som er godt til hunde, der ikke kan tåle alle slags tørfoder.
Derudover har vi fedtfattigt foder, der kan være relevant for hunde med særlige behov, vægtreduktion eller tilfælde hvor hunden, på grund af sygdom, skal hav en fedtreduceret kost.
Har du brug for at skifter foder, er du velkommen til at tage fat i os - skriv til kundeservice@gilpa.dk eler ring 75264400, så kan vi hjælpe dig med at vælge det rigtige foder.
|
Foder type |
Fordel mod dårlig ånde |
|---|---|
|
Tørt foder med bid |
Mekanisk tandrensning |
|
Hypoallergenisk foder |
Reducerer fordøjelsesproblemer |
|
Kornfrit foder |
Kan mindske allergener |
|
Foder med probiotika |
Støtter tarmfloraen |
Snacks og tyggeben mod dårlig ånde hund
Tyggeben og godbidder kan være et godt supplement til den daglige mundhygiejne og hjælpe med at reducere dårlig ånde hos hunde. De er designet til at stimulere savlproduktionen og skrubbe tænderne, mens hunden tygger. Hos Gilpa finder du et bredt udvalg af tyggeben og godbidder, der kan bidrage til en sund mund. Et naturligt tyggeben som hjortegevir eller YAK er meget hårde og kan kan give hunden en længervarig tyggeoplevelse, der hjælper med at rense tænderne.
Hold altid hunden under opsyn, når du giver den tyggeben, så du kan gribe ind, når du synes den har tygget længe nok, eller hvis der kun er en lille stump tilbage, som hunden kan få galt i halsen.
Vi går op i din hunds sundhed
Hos Gilpa er vi mere end bare en butik – vi er et familieejet firma beliggende på en landejendom i nærheden af Varde, drevet af Lena og Erik Aalund. Siden slutningen af 1990'erne har Gilpas mål være at tilbyde bedste produkter til din hund eller kat.
Hos Gilpa kan du købe alt fra én sæk hundefoder eller kattemad - til halve og hele palle med foder - selvfølgelig med en attraktiv mængderabat. Vi har særligt attraktive aftaler til storkøbskunder og opdrættere.
Vi står altid klar med rådgivning omkring foder og pleje – uanset om din hund har dårlig ånde, fordøjelsesproblemer eller andre udfordringer. Vores abonnementsordning sikrer desuden, at du aldrig løber tør for din hunds favoritfoder. Hvis du er medlem af Mit Gilpa, så optjener du, hvad der svarer til 10% per ordre, som du så senere kan bruge som betaling i webshoppen.
Vi har 33 forskellige varianter af hundefoder og kattemad i vores sortiment, så vi har helt sikkert noget, der passer til netop din hunds race, alder og aktivitetsniveau. Vi er stolte af vores kunders anmeldelser på Trustpilot, hvilket afspejler vores kunders tilfredshed med både vores produkter og vores kundeservice.
Husk, at vores produkter er af høj kvalitet, godkendt efter europæiske og danske standarder, GMO-fri og uden tilsætningsstoffer og kunstige konserveringsmidler. Hos Gilpa har du også en smagsgaranti, så du kan være tryg ved dit køb af foder.
Ofte stillede spørgsmål om dårlig ånde hos hunde
Hvorfor har min hund pludselig dårlig ånde?
Pludselig dårlig ånde hos hunde kan skyldes flere ting. Ofte er det opbygning af plak og tandsten, der giver tandkødsbetændelse. Det kan dog også være et tegn på mere alvorlige problemer som fordøjelsessygdomme, diabetes, nyre- eller leversygdomme, eller at hunden har spist noget fordærvet eller noget, der sidder fast i mundhulen. Vi anbefaler at kontakte dyrlægen, hvis den dårlige ånde opstår pludseligt og er vedvarende.
Hvad kan jeg give min hund mod dårlig ånde?
Du kan starte med regelmæssig tandbørstning med speciel hundetandpasta. Suppler med hårde tyggeben som for eksempel Hjortegevir eller YAK. Et foder af høj kvalitet, der understøtter fordøjelsen, kan også hjælpe. Vi har mange varianter af hundefoder, der kan understøtte din hunds sundhed, herunder vores eget First Buddy.
Hvordan undgår jeg tandsten hos min hund?
Den bedste måde at undgå tandsten på er ved daglig tandbørstning. Se vores artikel om tandrensende godbidder og tandbørstning hos hunde. Derudover kan et godt tørt hundefoder, der mekanisk renser tænderne, samt tandrenkende tyggeben bidrage betydeligt. Regelmæssige tandeftersyn hos dyrlægen er også vigtigt for at fjerne eksisterende tandsten professionelt.
Kan dårlig ånde hos hund være tegn på sygdom?
Ja, dårlig ånde hos hunde kan potentielt være et tegn på underliggende sygdomme. Udover tand- og tandkødsproblemer kan det indikere systemiske lidelser som nyre- eller leversygdomme, diabetes eller fordøjelsesforstyrrelser. Hvis du udelukker problemer i mundhulen, bør du konsultere din dyrlæge for at få din hund undersøgt.
Hvilket foder er bedst til hunde med dårlig ånde?
Foder, der er designet til at fremme oral sundhed, er ideelt. Vælg et foder af høj kvalitet, der er letfordøjeligt, f.eks. kornfrit eller hypoallergenisk foder, hvis din hund er sensitiv. Hos Gilpa tilbyder vi en bred vifte af foder, herunder ProBiotic LIVE og First Buddy som støtter en sund tarmflora, hvilket kan påvirke ånden.